RETNINGSLINJERNE SAGER OG PRAKSIS PUBLIKATIONER OM ALKOHOLREKLAMENÆVNET KONTAKT
Sager og praksis
Om at klage
Online klageformular
Afgørelserne
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001


Afgørelser i Alkoholreklamenævnet
» Tilbage til oversigt

Copenhagen Youth Card
10-06-2009

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd indklagede Copenhagen Youth Card for at føre en særligt overtalende og påtrængende markedsføring, samt for at opfordre til stort og umådeholdent forbrug. Derudover blev Copenhagen Youth Card indklaget for at markedsfører til unge under 18 år.
 
Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Copenhagen Youth Card sælger et særligt rabatkort til brug i nattelivet, der kan bruges til særlige rabatter og arrangementer på beværtninger.
 
Indklagedes bemærkninger
Indklagede anfører, at markedsføring ikke opfordrer til umådeholdent forbrug, idet der alene er tale om et produkt, der medfører rabatter. Derudover anfører indklagede, at målgruppen for dette produkt er 18 til 25 årige, og at der i salgsbetingelserne er anført, at køber til enhver tid skal overholde rabatgivers regler og anvisninger, hvilket betyder, at ingen under 18 år kan benytte rabatten på de rabatgivende steder.
 
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet bemærker som udgangspunkt, at indklagede yder en tjenesteydelse, hvoraf alkoholholdige drikkevarer udgør en væsentlig bestanddel, idet indklagede organiserer og sælger rabatter til arrangementer på beværtninger. Nævnet har derfor kompetence til at behandle klagen.
 
Indklagede oplyser, at produktet er målrettet unge mellem 18 og 25 år. Alkoholreklamenævnet bemærker indledningsvis, at retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer har et særligt beskyttelseshensyn over for børn og unge. Der er ikke fastlagt en absolut aldersgrænse herfor, hvorfor de erhvervsdrivende skal være særligt opmærksomme på denne gruppe, der i nogle tilfælde er udvidet til at gælde unge op til 21 år, jf. retningslinjernes § 5.
 
Alkoholreklamenævnet bemærker, at prismarkedsføring ikke i sig selv kan sidestilles med opfordring til umådeholdent forbrug, men at aggressiv prismarkedsføring i umiddelbar sammenhæng med opfordringer til omfattende alkoholindtagelse sidestilles med opfordring til umådeholdent alkoholforbrug.
 
Alkoholreklamenævnet indskærper overfor Copenhagen Youth Card, at visse markedsføringstiltag kan være så åbenlyse i strid med retningslinjerne, at indklagede kan blive stillet til ansvar for at videreformidle disse.
 
Nævnet vurderer imidlertid på det foreliggende grundlag ikke, at indklagedes markedsføringstiltag opfordrer til umådeholdent forbrug. Produktet er således ikke i strid med retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer § 3.
 
Klager
Alkoholpolitisk Landsråd




» Tilbage til oversigt
 
©2008 Alkoholreklamenævnet ∙ Faxehus ∙ Gamle Carlsberg Vej 16 ∙ DK-1799 København V ∙ Tel 7216 2440 ∙ Fax 7216 2444 ∙ info@alkoholreklamenaevn.dk